Kobudo er den oprindelige gamle Japanske krigervej. Denne krigertradition hviler primært på en bred tilgang til brug af våben, men indeholder også ubevæbnede færdigheder udviklet til brug i nærkamp. Disse færdigheder i kamp benævnes Bujutsu.
Grundlaget for Bujutsu skal findes langt tilbage i Japans konfliktfyldte historie. Etableringen af Samuraiklassen tog sin begyndelse tilbage i 900 tallet, da den herskende del i Japan slog sig op som militære ledere og etablerede mindre private hære. I tiden frem blev denne tendens forstærket af politiske uroligheder der gjorde det stadig sværere at kontrollere de magtfulde familier rundt i landet. Disse forøgede deres hære og militære magt, og uroligheder brød ud i regulær borgerkrig i Muromachi perioden (1392 ∼ 1573) og tiden fremefter. Den lange borgerkrigsperiode gav således grundlag for en løbende udvikling af militærkunsten, med nye strategier og anvendelse af våben, såvel som individuelle kampfærdigheder til brug på slagmarken.
Bujinkan Dojo indeholder ni individuelle skoler, der tilhører den oprindelige japanske Bugei tradition. I træningen lægges der både stor vægt på den ubevæbnede del og brugen af våben.
Der undervises primært i følgende områder af kamp:
- Junan Taiso udstrækningsøvelser
- Ukemi faldteknikker og undvigelses manøvrer.
- Dakentaijutsu slag og spark mod vitale kropsdele.
- Jutaijutsu greb, kast og låse.
- Ken jutsu langt sværd
- Kodachi jutsu kort sværd
- Bo jutsu stav
- Naginata jutsu hellebard
- Yari jutsu spyd
- Shuriken jutsu kasteklinger
Sideløbende med udviklingen af fysiske færdigheder, lægges der ydermere vægt på centrale principper om hvordan man bør leve gennem kvaliteter såsom moral, respekt og disciplin.