Toda Shinryuken Masamitsu

Der findes kun lidt viden om Soke Toda Shinryuken. Han blev født 1818 i Iga provinsen. Han blev trænet indenfor Toda familien, der gennem ni generationer havde været arvetager for adskillige Ryu-ha, herunder også Ninjutsu skoler. Shinryuken overtog titlen som overhoved for i alt seks Ryu-ha, og blev dermed Soke for Togakure Ryu; Shinden Fudo Ryu; Gyokko Ryu; Koto Ryu; Gyokushin Ryu og Kumogakure Ryu. Med denne baggrund fungerede Toda Shinryuken som chef instruktør for Tokugawa Shogunatets sværd skole Koubusho. Han trak sig senere fra dette embede på grund af de politiske uroligheder i den sidste del af Tokugawa-perioden. Toda levede herefter en tilbagetrukket tilværelse udenfor offentlighedens søgelys som knoglespecialist i Kobe, foruden at han også underviste kampkunst i sin dojo. I 1896 tog Toda Shinryuken sit barnebarn Takamatsu Toshitsugu som elev. Takamatsu modtog undervisning frem til Todas død i 1909. Inden da blev de seks Iga Ryu-ha videregivet til Takamatsu som dermed blev den næste arvtager.

 

Ishitani Takeo Masatsugu.

Masatsugu Ishitani blev født i Hyogo provinsen i 1820erne. Hans familie var fra Iga provinsen, og havde tidligere været Chu-nin Shinobu for Kami-Hattori familien – en gren af den berømte Hanzo Hattoris familie. Det vides at han blev oplært i Takagi yoshin Ryu, og modtog Menkyo kaiden fra Soke Yagi Jigero Hasayasi. Han havde flere dojoer rundt i landet og rejste rundt som instruktør. Hen imod Tokugawa-periodens afslutning udbrød der uroligheder vedrørende landets nye struktur, der involverede både Shogunatet og kejserdømmet, og her var Ishitani aktiv i de konflikter der fandt sted. I slaget Tenchu Gumi no Ran i 1863, hjalp Ishitani en såret kriger ved navn Uryu Gikanbo som var Soke for Gikan Ryu. Efter Gikanbo var rehabiliteret, delte de to deres viden og teknikker. Ishitani blev oplært i Gikan Ryu og modtog Menkyo kaiden. Senere overtog Ishitani titlen som Soke for skolen.
Omkring 1905 blev Ishitani ansat som vagt på Takamatsu familiens fabrik i Kobe. Her mødte han Takamatsu Toshitsugu som allerede på det tidspunkt var en dreven kampkunstner. Ishitani var på det tidspunkt en gammel mand, og han nåede kun at undervise Takamatsu i 4 år, inden hans død i 1909. Inden da havde Ishitani overdraget Gikan Ryu og Tagaki Yoshin Ryu til Takamatsu. Angiveligt skulle Ishitani også være Soke for Kukishin Happo Hiken og Muso Shinden Ryu. Af de to skoler skulle Kukishin Happo Hiken ligeledes være overdraget til Takamatsu.
Ishitani Masatsugu havde en søn ved navn Takage Matsutaru som også blev oplært i Gikan Ryu og Tagaki Yoshin Ryu. Matsutaru opsøgte som ung Kuki familiens skole og studerede under den 14. Shihan-ke Iba Toyotaro. Matsutaru blev senere den 15. Shikan-ke hos Kuki familien. Ifølge deres udsagn opsøgte Takamatsu Kuki familiens skole og blev oplært af Matsutaru. Takamatsu efterfulgte senere Matsutaru som Shihan-ke i Kukishin Ryu.

 

Mitzutada Yoshitaro Tadafusa

Mitzutada var elev af Fujita Togoro Hisayoshi – en af tre udpegede mestre af den 13. Soke Yagi Ikkugoro Hisayoshi i Tagaki Yoshin Ryu. Mizutada levede i Hyogo provinsen og havde en kampkunst skole i byen Akashi. Mizuta tog Takamatsu som elev omkring 1901, og efter 6 års træning modtog Takamatsu Menkyo kaiden i Tagaki Yoshin Ryu.
Af de tre udpegede mestre af den 13. Soke Yagi Ikkugoro Hisayoshi i Tagaki Yoshin Ryu, var Ishitani Takeo Masatsugu også en af dem, foruden Mizutada. Derfor blev Takamatsu sidenhen oplært uafhængigt af to lærere i Tagaki yoshin Ryu.